PRESSE/ANMELDELSER

Vi kan ikke være lykkelige hele tiden

Holdet fandt sammen sidste år i forbindelse med en Writer's Club-aflægger hos Poul Krebs på Dansebjerg på Samsø. Det står bag det nys udkomne album "Happy End", og det er med på den stribe efterårskoncerter, der nu er linet op. Århusianerne får blandt andet chancen fredag aften 10. september på Fatter Eskil.

Men manden bag de tekster, der i høj grad tegner de næsten Love Shop-klingende DeMarcos lidt eftertænksomme profil, er Kristian Svenningsen.

Og hans emne er hans egen generation. Altså dem i 30'erne, der har vænnet sig til, at lykken da vel er en permanent tilstand, til at ville det hele og kunne det hele - undtagen at vælge fra.

Forvent det perfekte
- Siden jeg var i 20'erne, så har alt kunnet realiseres. Jeg ville ud at rejse, så det kom jeg. Jeg ville bo sådan og sådan, så det kom jeg til. Jeg ville være sangskriver, så det blev jeg. Men det er også ensbetydende med nogle omkostninger, når vi min generation nu har fået de børn, vi gerne ville have, og vi samtidig gerne vil nå alt det, vi nåede, da vi var i 20'erne, påpeger Kristian Svenningsen, der i sin omgangskreds har set flere gå ned med flaget i forsøget på at leve op til deres egne forventninger om det perfekte liv.

- Det her skal ikke lyde som et surt opstød eller et "tag jer nu sammen", og det skal min musik heller ikke, men i min generation, hvor vi kan og vil så meget, er vi måske ikke så gode til at finde roen og huske at nyde tilværelsen og de børn og den familie, vi har valgt at få. Tiden slipper jo op, når man skal nå to årlige skiferier plus en rejse om sommeren, det samme antal cafébesøg med vennerne som tidligere og samtidig tjene penge nok til det hele.

Apropos indkomst, så har Kristian Svenningsen fravalgt den indtægtskilde, der ellers får det til at hænge økonomisk sammen for mange musikere. Han spiller ikke til fester, men har i stedet et halvtidsjob som lærer på Århus Idrætshøjskole, hvor han selv er tidligere elev. Hans indgang til Århus faktisk, for Kristian Svenningsen kommer oprindelig fra Salling-egnen, selv om man næsten ikke kan høre det, når han taler.

Søg roen
Og inden læseren springer til den konklusion, at vi her nok har at gøre med en af dem, der trods alt har fået styr på det hele - ambitionerne inklusive, så fortsætter han:

- Jeg må også erkende, at det nok heller ikke er lykkedes mig selv at finde den der ro. Jeg vil også stadig for meget, men så må vi i hvert fald må øve os på at stå ved vores valg og kæmpe for dem - i stedet for at blive skilt, for eksempel. Ind imellem må man stoppe op og tage den tid, man ikke har, og være nærværende. Men man må samtidig også erkende, at her går det ikke altid godt. Vi laver alle fejl, og det er legalt.

- Det kan blive et pres, at man SKAL føle sig lykkelig og have et perfekt liv hele tiden?

- Ja, for vi kan ikke være lykkelige og perfekte hele tiden. Lykken er en følelse, der kommer og går. Som jeg skriver i min sang "Happy End": "er der intet at se frem til efter den store happy end?".

Personligt ikke privat
Og det er de emner, Kristian Svenningsen så har taget under eftertænksom behandling i de 12 sange, der findes på albummet "Happy End" - det tredje fra hans hånd. Blandt andet også peget ud i sangen "Hold fast":

"Det' når dagene flyder sammen - og alt bli'r praktisk

Når karrieren bli'r så vigtig - at den ta'r al energi

Det' så utroligt nemt at glemme hinanden

når kærester bliver familie og familien et alibi.

Det tog os år at nå hertil

og nu er de sat på spil

Stop mig før jeg glemmer

hva' det er jeg vil"

- Mine sange er personlige, men de er ikke en selvbiografi. Jeg prøver bare at beskrive den uforløsthed, mange af os går med. Som lytter kan man jo få den oplevelse, når man hører en god sang, at man føler sig forstået. Det kan være i teksten, men også bare af stemningen i et nummer. Et par linjer, der rammer noget særligt, eller hele kompositionen, mener Kristian Svenningsen, der fortæller, at han har haft stor glæde af at bruge blandt andre Jacob Eriksen som sparringspartner, da sangene blev til. Ikke mindst for at stramme linjerne op finde balancen mellem det personlige og det private.

- Det kan være små ting, der skal justeres, men det er jo vigtigt at ramme et udtryk, som gør sangen almengyldig, siger Kristian Svenningsen.

Hyyssh!
I de seneste seks år har han arbejdet aktivt for at fremme kontakten og ideudvekslingen blandt byens knap-så-kendte sangskrivere via Writers Club-aftenerne på Fatter Eskil, hvor musikerne bliver præsenteret for både publikum og hinanden.

På de aftener bliver der stillet krav til publikum om at holde snakken på et minimum, og det er også sådan et publikum Kristian Svenningen selv foretrækker, når DeMarco skal på scenen:

- Jeg er ikke nogen festabe. Vi undgår helst at spille sent fredag og lørdag - både for publikums og vores egen skyld. Vi foretrækker klart mandag-onsdag aftenerne. Så er publikum mere parat til at lytte og ved, at det næste par timer skal de høre det her musik. Det kræver det, hvis folk skal have noget ud af vores musik. Vi kan sagtens trykke den af og spille rock, men vi er ikke et partyband.

Samtidig er det lige nu vigtigt for dem at komme ud at spille så meget som muligt.

- Det svære er at komme ud at spille nok. Altså så meget, at folk kan lære vores sange at kende, genkender dem... og måske købe pladen, siger Kristian Svenningsen med tilføjelsen:

- For mig er det vigtigt, at der bliver ved med at komme sang, der handler om, hvordan vi danskere er. Jeg håber, at hvis jeg bliver ved med at skrive, så rammer jeg måske noget og får hul igennem en dag. Men vi er mange om budet.