|
PRESSE/ANMELDELSER

Skive Folkeblad 18-09 2004
|
|
Sange til Nikolaj og Julie generationen
Det danske band DeMarco har med deres tredje album »Happy End«, lagt sig i toppen, sammen med Rasmus Nøhr, Tobias Trier og Tue West, af den nye bølge af historie-drevet, dansksproget pop.
- Danske sange rør os på en særlig måde. De kommer tæt på. En sang er uforpligtende. Du kan slukke eller høre den igen og igen, men har den rørt dig, har du den med dig - som en ven. Jeg har da prøvet at skrive sange på engelsk, men jeg har aldrig været i tvivl om, at min tekster skulle være på dansk. Man kan trække lytterne længere ind i sangene, når man synger på dansk, forklarer Kristian Svenningsen.
Og det er det, der er målet. At fortælle historie på dansk om dagens danskere. En videreførelse af den tradition som Steffen Brandt, C.V. Jørgensen og Poul Krebs har været garant for.
- Der er brug for den slags sange, hvor det er teksterne, der driver numret. Og det er mit håb som sangskriver, at folk vil høre teksterne og tænke: Det er jo sådan jeg har det, så er der i hvert fald en sang som forstår, hvad det er jeg går igennem, fortæller Kristian Svenningsen.
DeMarco
DeMarco blev dannet i 1996 af Lihmedrengen Kristian Svenningsen, der, med afsæt i den amerikanske singer/songwrite-tradition, var begyndte at arbejde på en række dansksprogede sange. Året efter slog Kristian Svenningsen sig sammen med guitaristen Janus Bechmann, og DeMarco blev en duo.
- Vi mødtes ved lidt af en tilfældighed. Jeg spillede i et coverband, hvor en af korsangerne var kæreste med Janus. Vi faldt ret hurtigt i hak og begyndte at lave musik sammen, forklarer Kristian Svenningsen.
I 1999 udsendte duoen deres første plade »Stemning Til Forandring«, som blev udgivet på deres eget pladeselskab »Rar Lyd«.
- Vi startede Rar Lyd fordi det var svært at få de store pladeselskaber i tale. De er ikke glade for at udgive et band som DeMarco, da vi er svære at sælge. Og de har hverken tid eller tålmodighed til at modne en kunstner. Derfor var det nemmere at starte et selskab selv, forklarer Kristian Svenningsen.
I 2001 kom den anden plade »Bli´ ved med at rejse« og i august kom så den tredje plade »Happy End«. Denne gang har bandet allieret sig med Gasolin´ legenden Wili Jönsson og Backseat trommeslageren Mitch Fischermann. Og bandet har fået etableret et godt samarbejde med pladeselskabet EMI, der distribuerer deres nye cd.
Happy End
DeMarco beskriver selv deres nyeste udspil som et album, der kravler ind i hovedet på de voksne, der ikke vil være voksne. Ti sange om at være i 30erne i en generation, der har svært ved at placere sig selv.
- Hvad enten jeg spiller en kærlighedssang, eller går lidt mere ind til benet af den generation jeg tilhører, så må det godt kunne mærkes forklarer Kristian Svenningsen
- Vi er blevet kaldt en generation der nægter at blive voksne, og vi render nu rundt som forvirrede Nikolajer og Julier, uden den fjerneste ide om hvordan. Den fane vil jeg da godt ind imellem melde mig under. Så står jeg der og klør mig lidt på hovedet.
Mange af problemstillingerne på den nye plade er taget fra Kristian Svenningsen eget liv. Da han ingen problemer har med at identificerer sig med sin egen generation. For med kone og to børn, og de 40 blot to år væk, kender han godt til den svære overgang fra ung og fri til ansvarsbevidst familiefar.
- Da jeg var 20 år, havde jeg den holdning, at alt kunne lagde sig gøre. Men når man ikke længere er alene, så må man indse, at man er nødt til at ændre sig. At tingene nogle gange skal være besværlige. Jeg kender mange, der står med det problem. Og det er dem jeg skriver sange om, uddyber Kristian Svenningsen.
Af Søren Sohn
|